Nyhedsbrev maj 2022.

Der sker en hel del hos Musik-konsulenterne lige nu.

  • D. 15./6. går vi i luften med “Vikarmappen”, hvor du frit tilgængeligt kan finde vikartimer på ca. 45 min., der ikke kræver ret meget af underviseren. Mappen åbner med 10 færdige timer, men der vil løbende komme nyt. Desuden ligger der links og ideer til andet, man hurtigt kan sætte i gang, hvis man enten er kastet ud i en musiktime, man ikke synes, man magter, eller en vikarplan til ikke-musikkyndige lærere, når man selv holder fri.
  • D. 1./8. kommer næste store milepæl, nemlig årsplaner for 0. – 6. klasse. Der ligger allerede ideer til, hvad man kan komme i sin årsplan, men til august kan du downloade årsplaner kvit og frit, ligesom der vil ligge eller komme forløbsplaner til mange af forløbene, så det er lige til at kopiere til dig selv og dine musikklasser. I sammenspilsmappen vil der ligge, og løbende komme færdige sammenspilsnumre, som man også kan kopiere ind i sin årsplan.
  • Lige nu søger vi lærere, der vil deltage i et ganske gratis pilotprojekt. Se mere her. 

Vores store projekt, der for alvor rulles ud til skoleåret 23-24 “linjefag musik – tilsvarende kompetencer”, er lige nu omkring en masse relevante personer, der gennemlæser fagbeskrivelser, eksamensformer og færdigheds- og videnmål, så vi kan få udryddet de børnesygsomme, der måtte være. Vi er spændte på processen.

Og endelig skal vi byde velkommen til hele 3 nye ansigter i teamet, nemlig Kamilla Sørensen, Musik-konsulent, Maja Barstad, IT og marketing og Max H. Hansen, juridisk rådgiver. Dejligt at have dem med på holdet.

/Musik-konsulenterne