Kære abonnent.
Hos Musik-konsulenterne er vi glade for at kunne konstatere, at flere og flere finder frem til os. Der er et øget antal henvendelser på mail, og der er mere aktivitet fra følgere på de sociale medier. Det er et hårdt slid at løbe noget i gang, og når man kan mærke medvinden i ryggen, bliver alt det hårde arbejde det hele værd.
Vores første projekt ud over hjemmesiden og de sociale medier er kurserne, som vi har søsat i dette skoleår. Når man er ny på banen, skal man jo lige i gang. Vi var forberedte på, at ikke alle kurser ville kunne gennemføres i år, men selvom antallet af deltagere endnu ikke har været så stort, har vi faktisk kunnet gennemføre to af de tre planlagte kurser her i efteråret. Det er en kæmpe glæde og fornøjelse at være vidne til. Tilbagemeldingerne har været gode, så forhåbentlig spreder det sig, så der kan komme endnu flere deltagere næste år. Husk at følge med på hjemmesiden for at være opdateret på, hvilke kurser vi udbyder.
Nyt sammenspilsnummer
Selvom aktiviteten på hjemmesiden lige nu ikke er så stor, skal I ikke snydes for lidt nyt. Julen er lige om hjørnet, og derfor lægger vi “Hey mor” af Joey Moe op i “sammenspilsnumre“. Det kan spilles på flere niveauer, så både indskoling og valghold kan være med. God fornøjelse med det.
Husk, at vi som altid gerne vil høre fra jer, hvis I har gode ideer, andre kan få glæde af, eller hvis der er noget, I tænker, vi kan gøre bedre. Og hvis du står med en udfordring, så tag endelig kontakt til os. Det er gratis at spørge. 🙂
På Musik-konsulenternes vegne,
Anette Lynghøj